Har du nogensinde overvejet at tage på langturscykling gennem Europa? Det kan godt lyde lidt ekstremt, når du først hører det, men det er faktisk mere håndgribeligt, end man skulle regne med. Hvis du allerede ved, at du skal afsted, kan det være en god idé at have en idé til, hvordan du får den bedste tur, og hvad du selv gerne vil have ud af turen.

Det er dog ikke altid lige nemt at vide, hvad der skal til for at få den bedste tur, og der er rigtig mange muligheder at vælge imellem. Men bare rolig, der er stadig masser af hjælp at hente! Her er 6 gode råd til dig, så du kan få den bedste langdistance-cykeltur gennem Europa. 

Planlæg på forhånd 

Noget af det vigtigste, du kan gøre, er at planlægge på forhånd. Der er rigtig mange ting at tage hensyn til. Noget af det første, du skal finde ud af, er hvor du gerne vil hen. Det behøver ikke at være et bestemt sted, men det kan være en god idé at have en forestilling om, hvor du kommer til at ende henne efter cykelturen.

I Europa kan du cykle utrolig langt. Du kan både tage nord, syd, øst og vest fra Danmark og mulighederne for forskellige ruter kan virke uendelige. Det kan dog være en fordel for dig at tage en rute, der allerede er testet og nedskrevet, så du ikke behøver at finde ud af det med kortet undervejs. Det er også vigtigt, at du tænker på, hvornår du gerne vil afsted.

Om sommeren kan det blive utrolig varmt at cykle, men om vinteren er det farligt i forhold til dæk. Derfor bliver du nødt til at tage hensyn til vejret, de steder du kommer hen. 

Tag dig tid til at nyde kulturen

Det kan være fantastisk at tage ud at rejse. At rejse er at leve, sagde vores kære H.C. Andersen selv. På en cykeltur gennem Europa kommer du uden tvivl til at stifte bekendtskab med et væld af forskellige kulturer undervejs. SIden du kommer til at komme i kontakt med dem, kan du ligeså godt tage dig lidt godt tid til at nyde de forskellige kulturerer.

Prøv for eksempel noget lokal mad eller fald i snak med indbyggerne i de byer, du cykler gennem. Det er meget nemt at få venner ude i den store vide verden – og måske især Europa. Hvis du tager den danske charme med og er bare det mindste imødekommende, vil du uden tvivl blive budt velkommen af de lokale med åbne arme. De fleste steder i Europa taler de lokale engelsk, men nogle steder kan det være en fordel at tale tysk eller et slavisk sprog.

Du kan til gengæld nemt komme frem med forskellige apps, der kan hjælpe dig med at oversætte. Ellers kan du også sagtens kommunikere nonverbalt, hvis det skulle blive nødvendigt. Hav et åbent sind og tag dig tid til at nyde kulturen. 

Oplev naturen

Ligesom kulturen kommer du også til at opleve ufatteligt meget natur på din færd. Den natur, du vil opleve på din vej, kommer nok også højst sandsynligt til at ændre sig undervejs, så du kan både opleve strand, skov, løv, eng, ørken og så langt som din fantasi rækker. Du kan med fordel vælge en rute, der har meget smuk natur.

Hvis du tager sydpå i Europa, kan det anbefales at tage turen til Spanien, hvor du kommer til at krydse alperne. Du kan også tage en lidt anden vej og ende i Grækenland eller Tyrkiet, hvis du cykler ned igennem Balkan. Faktisk tæller Kaukasus også nogle gange med i Europa, hvis du gerne vil prøve at cykle den længste strækning uden at cykle i ring på noget tidspunkt.

Du kan nemt finde mange gode ture, der allerede er planlagt, hvor du kan finde utroligt smuk natur. 

Hav styr på grejet 

Noget af det vigtigste er også at have styr på dit udstyr. Det vil for eksempel sige, at din cykel er i orden. Du kan også få meget gavn af at have grej til overnatning med. Når du cykler, tæller hvert et gram bagage meget i forhold til hele din oppakning. Det kan derfor være ret svært at få hele oppakningen til at veje mindre, fordi det tit er svært at pakke let på lange ture.

Der findes dog heldigvis letvægts-liggeunderlag, der ikke fylder meget. På den måde kan du sove i det fri eller i et shelter på et behageligt underlag. Samtidigt tæller det heller ikke særligt meget i den samlede vægt, hvilket måske betyder, at du kan tage et ekstra par underbukser med. Et godt og komfortabelt liggeunderlag kan være guld værd, når du vil sove i det fri. 

Gør det sammen med andre 

Ligesom mange andre ting kan langturscykling også nydes sammen med andre mennesker. Det betyder dog ikke, at det ikke er okay at tage afsted alene,  da der helt sikkert også er gode ting ved det. Du kommer til at få mange minder undervejs, og det kan være fantastisk at dele sine minder med andre.

Derfor kan du spørge dine venner og/eller din familie, om de har lyst til at tage på eventyr på jernhesten gennem Europa. På den måde har du også nogle at snakke med undervejs, så du aldrig kommer til at kede dig. 

Styr på budgettet? 

I modsætning til mange andre former for rejse er cykelrejse ikke særligt dyrt. Du står selv for det meste af transporten, og spiser de fleste måltider undervejs, så derfor kommer det ikke til at koste vildt mange penge nødvendigvis.

Det er naturligvis op til dig selv og dine rejsekammerater at vurdere, hvor meget hensyn til pengepungen, I har tænkt jer at tage. 

Similar Posts